Basal tysk grammatik

”werden”, ”sein” og ”haben”

Werden
(=at ville/at blive)

Nutid/præsens Datid/præteritum Før nutid/perfektum
Ental/singularis Ich werde
du wirst
er/sie/es wird
Ich wurde
du wurdest
er/sie/es wurde
Ich bin geworden
du bist geworden
Er/sie/es ist geworden
Flertal/pluralis Wir werden
ihr werdet
sie/Sie werden
Wir wurden
ihr wudet
sie/Sie wurden
Wir sind geworden
ihr seid geworden
sie/Sie sind geworden

”Werden” betyder at ville eller at blive (noget andet). Det beskriver noget, der skal ske i fremtiden.

Eks: Han bliver sur.

Er wird sauer.

”Werden” er et hjælpeverbum, som udvider et andet verbum. Fremtid dannes ved hjælp af ”werden” + navnemåde (infinitiv) af et andet verbum:

Eks: Jeg vil skrive et brev i morgen

Morgen will ich einen Brief schreiben

Her er ”schreiben“ det egentlig verbum, mens ”wird” (nutid af werden) er hjælpeverbet.

Vær opmærksom på, at “werden“ ikke kan udtrykke vilje.

Sein (= at være)

Nutid/præsens Datid/præteritum Før nutid/perfektum
Ental/singularis Ich bin
du bist
er/sie/es ist
Ich war
du warst
er/sie/es war
Ich bin gewesen
du bist gewesen
er/sie/es ist gewesen
Flertal/pluralis Wir sind
Ihr seid
sie/Sie sind
Wir waren
Ihr wart
sie/Sie waren
Wir sind gewesen
Ihr seid gewesen
sie/Sie sind gewesen

“Sein“ kan optræde uden andre verber i sætninger

Eks: Er ist krank. (=Han er syg)

Men ofte bruges ”sein” også som et såkaldt hjælpeverbum

Eks: Er ist gefahren (=Han er kørt)
        Das Buch ist verkauft. (=Bogen er købt)

Her er “gefahren“ og “verkauft“ de egentlige verber (hovedverberne), mens ”ist“ (nutid af sein) er hjælpeverbet.

Ved ”bevægeverber” forstås: Laufen, gehen, fahren, fliegen, schwimmen osv. Altså verber, der fortæller, at man flytter sig. Her bruges altid ”sein“aldrig ”haben”!

 

Haben (= at have)

Nutid/præsens Datid/præteritum Før nutid/perfektum
Ental/singularis Ich habe
du hast
er/sie/es hat
Ich hatte
du hattest
er/sie/es hatte
Ich habe gehabt
du hast gehabt
er/sie/es hat gehabt
Flertal/pluralis Wir haben
Ihr habt
sie/Sie haben
Wir hatten
Ihr hattet
sie/Sie hatten
Wir haben gehabt
Ihr habt
sie/Sie haben gehabt

“Haben” kan ligeledes optræde uden andre verber, men ligesom ”sein” bruges det ofte som hjælpeverbum.

Eks: Er hat ein Auto gekauft. (=Han har købt en bil)

Her er ”gekauft” det egentlige verbum, mens ”hat” er hjælpeverbet.

HUSK: Ved ”bevægeverber”, altså verber der udtrykker bevægelse, kan man aldrig bruge ”haben”.

Eks: Jeg har gået langt

Her skal man anvende ”sein” som hjælpeverbum

Ich bin weit gegangen.

 

Svage og stærke verber:

Svage verber er verber, der er bøjede regelmæssigt.

Eks: Kaufen (=at købe)

Nutid/Præsens Datid/præteritum Før nutid/perfektum
Ental/Singularis Ich kaufe
du kaufst
er/sie/es kauft
Ich kaufte
du kauftest
er/sie/es kaufte
Ich habe gekauft
du hast gekauft
er/sie/es hat gekauft
Flertal/Pluralis Wir kaufen
Ihr kauft
sie/Sie kaufen
Wir kauften
Ihr kauftet
sie/Sie kauften
Wir haben gekauft
Ihr habt gekauft
sie/Sie haben gekauft

Alle verber, som er regelmæssigt bøjede, altså ”svage verber“, er bøjede som vist ovenfor.

 

Stærke verber er verber, der er bøjede uregelmæssigt.

Eks: Kommen (=at komme)

Nutid/Præsens Datid/præteritum Før nutid/perfektum
Ental/Singularis Ich komme
du kommst
er/sie/es kommt
Ich kam
du kamst
er/sie/es kam
Ich bin gekommen
du bist gekommen
er/sie/es ist gekommen
Flertal/Pluralis Wir kommen
Ihr kommt
sie/Sie kommen
Wir kamen
Ihr kamt
sie/Sie kamen
Wir sind gekommen
Ihr seid gekommen
sie/Sie sind gekommen

Det stærke verbum vil altid ændre vokal fra nutid til datid – ligesom det ses ovenfor.

Hovedsætning/bisætning:

Ved en hovedsætning er ordstillingen den samme på dansk som på tysk: først subjekt, så verballed. Men i en bisætning flyttes verballedet på tysk til sidst i sætningen.
Så af hensyn til ordstillingen er det vigtigt at vide, om en sætning er en hoved- eller bisætning.

God metode til at fastslå om det er en hoved- eller bisætning:

Hvis man sætter ordet ”ikke” ind i en sætning, og ”ikke” står før verbet, er det en bisætning.
Hvis ”ikke” står efter verbet, er det en hovedsætning.

Eks: Han køber bilen, fordi den er billig
Prøv nu at sætte ordet ”ikke” ind i den første sætning
Han køber ikke bilen
Her kommer ”ikke” efter verbet, derfor er det en hovedsætning.

Hvis vi sætter ”ikke” ind i den sidste sætning, får vi
… bilen, fordi den ikke er billig
Nu står ”ikke” før verbet, derfor er det en bisætning.

Kasus:

På dansk har vi intetkøn og fælleskøn i form af et og en.
et
= intetkøn
en = fælleskøn
Men på tysk bruger man hankøn, hunkøn og intetkøn i form af der, die og das.
der = hankøn/maskulinum
die
= hunkøn/femininum
das
 = intetkøn/neutrum

På tysk bøjer man ordet efter en kasus, afhængigt af om det er maskulinum, femininum eller neutrum. Der er fire kasus i alt: akkusativ, nominativ, genetiv og dativ.

I det følgende vil vi se nogle eksempler på, hvordan forskellige ord bøjes efter kasus.

Analysetegn: Bøjes efter:
Genstandsled/akkusativobjekt = ∆ akkusativ
Hensynsled/dativobjekt = firkant dativ
Omsagnsled til grundled /     = cirkel med krydsSubjektsprædikat                          i midten nominativ

 

Den bestemte artikel (kendeord):

Hankøn/maskulinum Hunkøn/femininum Intetkøn/neutrum Flertal/pluralis
nominativ der die das die
akkusativ den die das die
genetiv des der des der
dativ dem der dem den

Eks: Tasken er dyr

”Er” er et omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), og skal derfor stå i nominativ, og ”taske” er femininum. Så ser vi i skemaet under nominativ og femininum, der står ”die”. Derfor må det hedde

Die Tasche ist teuer.


Den ubestemte artikel/kendeord:

  maskulinum femininum neutrum pluralis
nominativ Ein Eine Ein eine
akkusativ Einen Eine Ein eine
genetiv Eines Einer Eines einer
dativ Einem Einer einem einen

Eks: Jeg købte en hat.

”En hat” er et genstandsled (akkusativobjekt), og står (som det latinske ord indikerer) i akkusativ. ”Hat” er maskulinum. Så der vi i skemaet under akkusativ og maskulinum, og der står ”einen”.
Det må derfor hedde

Ich kaufte einen Hat.


Personlige stedord:

Nominativ Akkusativ Dativ
Ich (jeg)
du (du)
er/sie/es (han/hun/det)
wir (vi)
Ihr (I)
sie/Sie (de/De)
Mich (mig)
dich (dig)
ihn/sie/es (ham/hende/det)
uns (os)
euch (jer)
sie/Sie (dem/Dem)
Mir (mig)
dir (dig)
ihm/ihr/ihm (ham/hende/det)
uns (os)
euch (jer)
ihnen/Ihnen (dem/Dem)

Ejestedord (possessive pronomener):

Dansk: Tysk:
min
din
hans/sin
hendes/sin
dets/sin
mein
dein
sein
ihr
sein
vores
Jeres
deres
deres
unser
euer
ihr
ihr

De possessive pronomener bøjes efter det ubestemte kendeord – se forrige side.


Forholdsordsled/præpositioner:

Forholdsordsled/Præposition: Bøjes efter:
Durch, für, gehen, ohne, wieder, um Akkusativ
Aus, bei, mit, nach, seit, von, zu Dativ
An, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen *Akkusativ ved bevægelse hen mod noget.
*Dativ ved stilstand.

*Akkusativ ved bevægelse hen mod noget. Eks: Jeg går i seng (Ich gehe in das Bett)
*Dativ ved stilstand. Eks: Bogen ligger under bordet (Das Buch liegt unter dem Tisch)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s