”werden”, ”sein” og ”haben”
Werden (=at ville/at blive)
| Nutid/præsens | Datid/præteritum | Før nutid/perfektum | |
| Ental/singularis | Ich werde du wirst er/sie/es wird |
Ich wurde du wurdest er/sie/es wurde |
Ich bin geworden du bist geworden Er/sie/es ist geworden |
| Flertal/pluralis | Wir werden ihr werdet sie/Sie werden |
Wir wurden ihr wudet sie/Sie wurden |
Wir sind geworden ihr seid geworden sie/Sie sind geworden |
”Werden” betyder at ville eller at blive (noget andet). Det beskriver noget, der skal ske i fremtiden.
Eks: Han bliver sur.
Er wird sauer.
”Werden” er et hjælpeverbum, som udvider et andet verbum. Fremtid dannes ved hjælp af ”werden” + navnemåde (infinitiv) af et andet verbum:
Eks: Jeg vil skrive et brev i morgen
Morgen will ich einen Brief schreiben
Her er ”schreiben“ det egentlig verbum, mens ”wird” (nutid af werden) er hjælpeverbet.
Vær opmærksom på, at “werden“ ikke kan udtrykke vilje.
Sein (= at være)
| Nutid/præsens | Datid/præteritum | Før nutid/perfektum | |
| Ental/singularis | Ich bin du bist er/sie/es ist |
Ich war du warst er/sie/es war |
Ich bin gewesen du bist gewesen er/sie/es ist gewesen |
| Flertal/pluralis | Wir sind Ihr seid sie/Sie sind |
Wir waren Ihr wart sie/Sie waren |
Wir sind gewesen Ihr seid gewesen sie/Sie sind gewesen |
“Sein“ kan optræde uden andre verber i sætninger
Eks: Er ist krank. (=Han er syg)
Men ofte bruges ”sein” også som et såkaldt hjælpeverbum
Eks: Er ist gefahren (=Han er kørt)
Das Buch ist verkauft. (=Bogen er købt)
Her er “gefahren“ og “verkauft“ de egentlige verber (hovedverberne), mens ”ist“ (nutid af sein) er hjælpeverbet.
Ved ”bevægeverber” forstås: Laufen, gehen, fahren, fliegen, schwimmen osv. Altså verber, der fortæller, at man flytter sig. Her bruges altid ”sein“ – aldrig ”haben”!
Haben (= at have)
| Nutid/præsens | Datid/præteritum | Før nutid/perfektum | |
| Ental/singularis | Ich habe du hast er/sie/es hat |
Ich hatte du hattest er/sie/es hatte |
Ich habe gehabt du hast gehabt er/sie/es hat gehabt |
| Flertal/pluralis | Wir haben Ihr habt sie/Sie haben |
Wir hatten Ihr hattet sie/Sie hatten |
Wir haben gehabt Ihr habt sie/Sie haben gehabt |
“Haben” kan ligeledes optræde uden andre verber, men ligesom ”sein” bruges det ofte som hjælpeverbum.
Eks: Er hat ein Auto gekauft. (=Han har købt en bil)
Her er ”gekauft” det egentlige verbum, mens ”hat” er hjælpeverbet.
HUSK: Ved ”bevægeverber”, altså verber der udtrykker bevægelse, kan man aldrig bruge ”haben”.
Eks: Jeg har gået langt
Her skal man anvende ”sein” som hjælpeverbum
Ich bin weit gegangen.
Svage og stærke verber:
Svage verber er verber, der er bøjede regelmæssigt.
Eks: Kaufen (=at købe)
| Nutid/Præsens | Datid/præteritum | Før nutid/perfektum | |
| Ental/Singularis | Ich kaufe du kaufst er/sie/es kauft |
Ich kaufte du kauftest er/sie/es kaufte |
Ich habe gekauft du hast gekauft er/sie/es hat gekauft |
| Flertal/Pluralis | Wir kaufen Ihr kauft sie/Sie kaufen |
Wir kauften Ihr kauftet sie/Sie kauften |
Wir haben gekauft Ihr habt gekauft sie/Sie haben gekauft |
Alle verber, som er regelmæssigt bøjede, altså ”svage verber“, er bøjede som vist ovenfor.
Stærke verber er verber, der er bøjede uregelmæssigt.
Eks: Kommen (=at komme)
| Nutid/Præsens | Datid/præteritum | Før nutid/perfektum | |
| Ental/Singularis | Ich komme du kommst er/sie/es kommt |
Ich kam du kamst er/sie/es kam |
Ich bin gekommen du bist gekommen er/sie/es ist gekommen |
| Flertal/Pluralis | Wir kommen Ihr kommt sie/Sie kommen |
Wir kamen Ihr kamt sie/Sie kamen |
Wir sind gekommen Ihr seid gekommen sie/Sie sind gekommen |
Det stærke verbum vil altid ændre vokal fra nutid til datid – ligesom det ses ovenfor.
Hovedsætning/bisætning:
Ved en hovedsætning er ordstillingen den samme på dansk som på tysk: først subjekt, så verballed. Men i en bisætning flyttes verballedet på tysk til sidst i sætningen.
Så af hensyn til ordstillingen er det vigtigt at vide, om en sætning er en hoved- eller bisætning.
God metode til at fastslå om det er en hoved- eller bisætning:
Hvis man sætter ordet ”ikke” ind i en sætning, og ”ikke” står før verbet, er det en bisætning.
Hvis ”ikke” står efter verbet, er det en hovedsætning.
Eks: Han køber bilen, fordi den er billig
Prøv nu at sætte ordet ”ikke” ind i den første sætning
Han køber ikke bilen
Her kommer ”ikke” efter verbet, derfor er det en hovedsætning.
Hvis vi sætter ”ikke” ind i den sidste sætning, får vi
… bilen, fordi den ikke er billig
Nu står ”ikke” før verbet, derfor er det en bisætning.
Kasus:
På dansk har vi intetkøn og fælleskøn i form af et og en.
et = intetkøn
en = fælleskøn
Men på tysk bruger man hankøn, hunkøn og intetkøn i form af der, die og das.
der = hankøn/maskulinum
die = hunkøn/femininum
das = intetkøn/neutrum
På tysk bøjer man ordet efter en kasus, afhængigt af om det er maskulinum, femininum eller neutrum. Der er fire kasus i alt: akkusativ, nominativ, genetiv og dativ.
I det følgende vil vi se nogle eksempler på, hvordan forskellige ord bøjes efter kasus.
| Analysetegn: | Bøjes efter: |
| Genstandsled/akkusativobjekt = ∆ | akkusativ |
| Hensynsled/dativobjekt = firkant | dativ |
| Omsagnsled til grundled / = cirkel med krydsSubjektsprædikat i midten | nominativ |
Den bestemte artikel (kendeord):
| Hankøn/maskulinum | Hunkøn/femininum | Intetkøn/neutrum | Flertal/pluralis | |
| nominativ | der | die | das | die |
| akkusativ | den | die | das | die |
| genetiv | des | der | des | der |
| dativ | dem | der | dem | den |
Eks: Tasken er dyr
”Er” er et omsagnsled til grundled (subjektsprædikat), og skal derfor stå i nominativ, og ”taske” er femininum. Så ser vi i skemaet under nominativ og femininum, der står ”die”. Derfor må det hedde
Die Tasche ist teuer.
Den ubestemte artikel/kendeord:
| maskulinum | femininum | neutrum | pluralis | |
| nominativ | Ein | Eine | Ein | eine |
| akkusativ | Einen | Eine | Ein | eine |
| genetiv | Eines | Einer | Eines | einer |
| dativ | Einem | Einer | einem | einen |
Eks: Jeg købte en hat.
”En hat” er et genstandsled (akkusativobjekt), og står (som det latinske ord indikerer) i akkusativ. ”Hat” er maskulinum. Så der vi i skemaet under akkusativ og maskulinum, og der står ”einen”.
Det må derfor hedde
Ich kaufte einen Hat.
Personlige stedord:
| Nominativ | Akkusativ | Dativ |
| Ich (jeg) du (du) er/sie/es (han/hun/det) wir (vi) Ihr (I) sie/Sie (de/De) |
Mich (mig) dich (dig) ihn/sie/es (ham/hende/det) uns (os) euch (jer) sie/Sie (dem/Dem) |
Mir (mig) dir (dig) ihm/ihr/ihm (ham/hende/det) uns (os) euch (jer) ihnen/Ihnen (dem/Dem) |
Ejestedord (possessive pronomener):
| Dansk: | Tysk: |
| min din hans/sin hendes/sin dets/sin |
mein dein sein ihr sein |
| vores Jeres deres deres |
unser euer ihr ihr |
De possessive pronomener bøjes efter det ubestemte kendeord – se forrige side.
Forholdsordsled/præpositioner:
| Forholdsordsled/Præposition: | Bøjes efter: |
| Durch, für, gehen, ohne, wieder, um | Akkusativ |
| Aus, bei, mit, nach, seit, von, zu | Dativ |
| An, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen | *Akkusativ ved bevægelse hen mod noget. *Dativ ved stilstand. |
*Akkusativ ved bevægelse hen mod noget. Eks: Jeg går i seng (Ich gehe in das Bett)
*Dativ ved stilstand. Eks: Bogen ligger under bordet (Das Buch liegt unter dem Tisch)
Online kompendiet 